At skulle tage beslutninger i livet, at skulle tage ansvar for det jeg selv kan og formår, hviler jo kun på mig, desværre. Kunne jeg som menneske sende nogle af de ubehagelige ting videre til andre så kunne det måske være rart, og alligevel… Alt hvad jeg gør, er hvem jeg er, er… og det kan jeg kun være stolt af.

Først ikke at glemme hvem jeg er, både i sjæl og krop, men også at bevare den jeg er … alt her i livet har en pris, nogle større end andre, men uanset størrelsen på denne pris, så er det disse valg, der til stadighed gør dig af det du er.

Jeg forsøger at være et ærligt menneske at udspringe fra mit hjerte som er fyldt med kærlighed og jeg syntes alligevel det kan være svært. Fordi vi mennesker er kompromisløse til tider og vi forstå ikke altid at værdsætte ordet kærlighed, måske fordi vi i bund og grund er så bange for den at vi har, lavet et rollespil til fordel for kærligheden fordi der jo er ingen, af os som skal eller vil såres, så hvordan møder vi kærligheden på lige fod… jeg tror kun at vi kan møde den ved at være den som vi er og det er der min pointe er?
 
Vi bliver nød til at være os selv, forgiver vi at vi er andre end den som vi er så får vi ikke den kærlighed og respekt som vi hver især har brug for, vi skal turde være os selv, og desværre ved jeg af erfaring at de færreste tør?

Jeg anser mig selv for at være et rigt menneske på mange måder, men den største formue som jeg har, er at jeg tør være mig, ingen skjult agenda og det gør nok at jeg til tider må ”bløde” en del fra den største pumpe i kroppen, det er jo ikke kun blod den skal pumpe ud, men også alt hvad der er af kærlighed til livet.

Jeg ved også at en del som kender mig siger at jeg er romantisk, ikke realist som person og jeg kan kun sige til det: ” vågn op”, vi har alle forskellige agendaer for hvad vi vil have i livet og er der en ting som jeg ved med sikkerhed så er det at jeg vil ”kærligheden” og jeg er stædig som bar fanden og jeg lader mig aldrig nøje.. derfor måske nogen vil sige at jeg jo kan ikke det der med kærligheden, hvorfor alle de der forliste forhold?? jamen det er jo netop kærnen, jeg skiller mig nok ud fordi jeg bliver ikke i et forhold som er kærlighedsløst, sexløst, venneløst m.m. hvorfor skulle jeg dog det… så fortrækker jeg da at være single og dyrke alle de dejlige mænd som jeg har æren af at kende… og de gør mig da mere gavn end et tomt forhold!

Flot ser det ud når par bliver sammen, ej hvor er de gode… men kommer man så lidt under huden på dem så er de fleste ”forliste” men er bare ikke sunket ned til bunden endnu… og så mener jeg sgu at man er en dårlig ”sømand”, vi skylder alle vore børn at vise kærlighed, vi skal ose af det, og nu skal der altså ikke kastes med mudder fordi jeg nævner kærligheden igen, men hvis blot flere turde være dem selv, så ville vi også have en bedre verden.

Jeg vil afslutte med at sige at jeg som sikkert en af de sidste først lige har set filmen ”AVATAR” den rørte rigtig meget i mig og jeg fældede også tårer undervejs, samtidig med at alle hår jeg har på kroppen rejste sig.. Det er jo lige præcis det som jeg mener … Vi er så rige og vi keder os på så mange måder og det som vi ikke forstår eller ikke lige har set lyset forude, det gør vi til noget forkert og uvirkeligt, fordi det er så nemt for os at holde fast i det som vi altid har gjort og det vi gør, det giver os en tryghed at være som altid, fordi så er der ikke så meget at tage stilling til, at tage stilling til at have sit hjerte fyldt med kærlighed eller ej er en menneskeret og jeg ville ønske at flere begav sig ud på den rejse, selv om den til tider kan være smertefuld undervejs, og tro mig, er der noget jeg kender til så er det stor, stor smerte i mit hjerte og jeg takker til stadighed fordi jeg er den som jeg er… fordi jeg også husker altid på den lykke som smerten har medført.

Jeg ønsker jer alle en god forsommer, samt god læsning 

KH Miss B