JEG HADER DEN HER FØELSE… Og det paradokse i det er at, jeg selv sætter mig i en situtiation som gør at jeg oplever den følelse.
Vi har alle noget i vores rygsæk og jeg tror de fleste af os har oplevet svigt af en eller anden art, men uanset hvad så er det nok en af de (for mig) værste følelser at stå tilbage med og jeg undgår så vidt mulig at blive svigtet.
I mit tilfælde så er det lige meget om det er mænd eller kvinder der svigter, men det er ikke lige meget om det er en person som jeg holder af, på den både venskabelige måde, men også på den kærlighedsmæssige måde.
Og jeg er iskold når det er personer som jeg ikke har en følsesmæssig konto med, svigte de så er de bare ude, mere har jeg ikke tilovers for dem, men som sagt personer som betyder noget for mig, klart de vil såre mig på et eller andet niveau, skuffelser er jo noget af det værste, at opleve for mig, så jeg plejer at sige til dem som lover mig noget, DU SKAL IKKE LOVE MIG NOGET HVIS DU IKKE KAN HOLDE DET!! på den måde kan jeg beder forholde mig.
Jeg blev ringet op i går af en god ”ven” som udtrykte at han rigtig meget gerne ville sove hos mig, men ville jo lige tjekke op på om han måtte komme da han jo ikke havde en nøgle.
Uanset hvad så kan jeg som mennesker og kvinde godt lide når andre fortæller mig, at de kan lide mig (især når det er nogen som jeg også holder af) og det er da helt skønt, at få den følelse af, at man er ”noget” specielt for en … og det er så her det farlige kommer ind for mig personligt.
Som udgangspunkt er jeg et meget tålmodigt menneske og jeg forsøger altid at se ting og sager fra en anden side, mest for min egen skyld, men selvfølgelig også for den andens skyld.
Dvs. når den her ”såkaldte” ven ringer og siger, at han vil komme hjem til mig, ja så forventer jeg jo han kommer og gør han så ikke det alligevel, ja så har vi balladen.
Min rygsæk hældes ud på gulvet og jeg finder så en masse gamle episoder i mit liv som gør at jeg tænker som jeg så gør.
Jeg føler ikke at jeg har brug for en psykolog, dem har jeg næsten brugt hele livet, jeg har heller ikke brug for at analysere alt, men en reel følelser er altså for mig! LOVER MAN MIG NOGET SÅ SKAL MAN SGU HOLDE DET…
Og det er her jeg så starter med at undskylde på dens andens vegne som eks:
1.
hvad var det egentlig han sagde, lyttede jeg godt nok efter i telefonen
2.
sagde han faktisk at han måske kom
3.
eller har jeg misforstået noget
4.
Fordi han ville da komme hvis han sagde han det, ville han ikke?
5.
hmm, kan der være sket noget
6.
måske var der ikke noget strøm på telefonen (ej den går ikke, fordi han lånte en anden telefon for ” bare at ringe til mig og sige at han kom”) betyder det ikke at jeg er noget specielt for ham, ellers gider man vel ikke låne en telefon for at sikre sig om man godt må komme hjem og sove hos en man holder af?
7.
fakta er lig med at han aldrig kom, klokken er nu 05;51 om morgen, han ringede til mig klokken 0:24
Og hvorfor sidder jeg så her og skriver nu! Jo det gør jeg fordi den velkendte følelse af svigt dukker op og piner min sjæl med dumme ligegyldige ting og alligevel ikke, og jeg kan fortage mig flere ting.
1.
jeg kan blive sur og indskrumpet
2.
jeg kan udelukke ham fra at sove her igen
3.
jeg kan tilføje ham til min rygsæk og en liste over dem som svigter
4.
eller jeg kan lade som om det ikke er sket og lægge ham på is et stykke tid (men ikke min stil)
5.
Eller jeg vil konfrontere ham i dag.
som person er jeg rimelig reel når jeg nu selv skal sige det, og da her ikke er andre lige nu så kan det altså kun blive mig som siger det her.
Svigter andre personer mig uden der er en rimelig grund så går jeg nok lidt kold, forstået på den måde, at jeg undgår den situtiation igen.
Den person skal aldrig love mig noget igen og jeg har mindre tillid, for mig er det at vise hvem du selv er når du ikke holder hvad du lover og jeg siger ikke, at jeg er fejlfri, men det mindste man kan gøre og man skylder at gøre, det er at aflyse, i det her tilfælde kunne denne visse herre gå herover på 3 min. Vi er naboer, så det er lidt svært, at finde undskyldninger for ham, og hvorfor skulle jeg??
Og det er lige præcis min pointe, jeg mener at det er den faldegrube som vi alle skal passe på, så snart andre svigter, så forsøger vi, at finde undskyldninger på den andens vegne og jeg kan kun sige, at jeg kender som sagt min egen rygsæk og jeg gør det jo fordi, at jeg ikke kan tro på, at en person som holder af mig siger han kommer og så ikke dukker op, jeg kan ikke tro på, at jeg er så lidt elsket, så lidt respekteret, at han bare blive væk, der må helt sikkert være en rigtig god grund …
Det er der at, forsvarsmekanismen der træder i kraft … men det er personlig dårligt for mig, jeg har en ” blod far” som jeg ynder at kalde ham fordi han stoppede med at være min FAR for snart 16 år siden og tro mig jeg forstå ikke hvordan en far kan svigte på denne måde, men når ens far gør det så kan i forstille jer hvilket traume jeg skulle igennem og tanker i den grad, jeg er selv mor og der ville aldrig være en grund til at jeg ikke skulle se mine børn, uenigheder, skænderier U NAME IT, der ville aldrig være en grund til, at jeg skulle svigte mine børn, så med det i min rygsæk, så kan jeg altså ikke med personer som svigter, hvis der ikke er en fornuftig forklaring.
Nu må i ikke tro, at jeg falder helt sammen eller går i spåner, men fordi jeg er den som jeg er, så bearbejder jeg det bedst for mig selv.
Jeg er ikke en lukket person på nogen som helst måde, jeg er meget ærlig i stort set alt, kærlighed, sex, venskab m.m.
Jeg har tidligere i min klumme skrevet om, at det er vigtig at gøre det som gør dig glad hver dag og tro mig det er så vigtigt fordi det afspejler sig ellers i dine øjne og det kan de fleste se, udover det så tro jeg på at positive og glade personer lever længere og ser bedre ud… så vær glad for det du gør, det du siger ja og nej til, stol på dig selv, dine prioriteter, og vælg dine venskaber ud fra dette.
Jeg gider ikke omgås med personer som hiver mig ned, jeg vil have positivitet omkring mig så vidt muligt, ikke at man skal være en glad gris hele tiden, det er jeg ikke selv, men at vi alle skal forsøge, at være glad for det som livet tilbyder, en tallerken fuld af tapas og forskelligheder og prøve det hele og finde ud hver især, hvad der gør os glade.
Som sagt kender jeg den følelse som jeg sidder tilbage med nu her tidlig morgen, jeg vågner med et sæt og rækker ud til nabo siden og der ligger ikke nogen og det er der svigtet starter for mig.
Sådan noget skal jeg ikke have i mit liv, det giver mig nemlig ikke glæde, så væk med det, tillid skal bygges på tillid og støder man på et menneske som ikke kender disse byggesten, ja så er han i mine øjne ikke så god en håndværker, enhver ”idiot” blev jeg fristet til, at skrive, ved jo godt, at et hus helst skal bestå af et godt fundament og gør det ikke det, ja så falde huset sammen, på et eller andet tidspunkt.
Nå, men så kom det ud og jeg sidder altså ikke her og græder, men det kom ud og det er vigtig at komme af med det gamle skrald, og nu er alt jo ikke sort og hvidt og jeg handler aldrig overilet og der er også (heldigvis) i mange tilfælde en god forklaring på galskaben.
Jeg ved hvem jeg er, tro mig, jeg ved så meget hvem jeg er og mit venskab er ganske gratis , ingen skjulte agendaer så alle er som regel velkommen ind i min ballon. Jeg er god til at være forstående og har et meget tålmodigt hjerte , men bliver min rygsæk åbnet lidt for mange gange med samme person, så er det ud af vagten… der er ikke plads til hjerteløse personer og egotripper i min ballon ……… så går gasse sgu af ballonen.
NB : Personen bag historien er stadig min bedste ven... endnu 
Knus Miss B